. : http://www.eso.org/public/denmark/news/eso1144/
: Unknown
: Mon Apr 11 14:27:07 2016
: IBM-866
: meteorit
Lutetia: En sjlden rest fra Jordens fdsel | ESO Danmark

eso1144da — Pressemeddelelse

Lutetia: En sjlden rest fra Jordens fdsel

11. november 2011

Nye observationer peger p, at asteroiden Lutetia er en rest af det oprindelige materiale, som Jorden, Venus og Merkur blev dannet af. Astronomer har kombineret data fra ESA-sonden Rosetta, fra ESOs New Technology Telescope og fra NASA -teleskoper. De har fundet ud af, at asteroidens egenskaber minder meget om en sjlden type af meteoritter, der er fundet p Jorden og som menes at vre blevet dannet i de indre dele af Solsystemet. Lutetia m, p et eller andet tidspunkt, have bevget sig ud til sin nuvrende beliggenhed i asteroidebltet mellem Mars og Jupiter.

Et hold af astronomer fra franske og nordamerikanske universiteter har studeret den usdvanlige asteroide Lutetia i detaljer i et meget bredt interval af blgelngder [1] for at bestemme dens sammenstning. Data fra OSIRIS-kameraet p ESAs sonde Rosetta, fra ESOs New Technology Telescope p La Silla-observatoriet i Chile, fra NASAs Infrared Telescope Facility p Hawaii og fra rumteleskopet Spitzer er blevet kombineret for at lave det mest komplette spektrum af en asteroide, der nogensinde er blevet samlet [3].

Lutetias spektrum er efterflgende blevet sammenlignet med spektre for meteoritter, der er blevet fundet p Jorden og som derfor er blevet grundigt undersgt i laboratorier. Kun n type meteorit, enstatit-kondritter, har vist sig at have en sammenstning, der minder om Lutetias i hele farvespektret.

Enstatit-kondritter er kendt for at vre materiale, der stammer fra det tidlige Solsystem. De formodes at vre blevet dannet tt p den unge Sol og at have vret vigtige byggesten til dannelsen af stenplaneterne [4], i srdeleshed Jorden, Venus og Merkur [5]. Det lader til, at Lutetia ikke oprindelig stammer fra asteroidebltet, hvor den befinder sig nu, men i stedet er blevet skabt meget tttere p Solen.

Men hvordan undslap Lutetia det indre Solsystem og nede ud til asteroidebltet? sprger Pierre Vernazza (ESO), der er hovedforfatter af artiklen.

Astronomer anslr, at mindre end 2 % af de legemer, der befandt sig i det omrde, hvor Jorden blev dannet, er endt i asteroidebltet. De fleste af legemerne i det indre Solsystem forsvandt efter f millioner r i takt med, at de blev en del af de unge planeter, der var ved at blive dannet. Nogle af de strste, med diametre p 100 kilometer eller derover, blev slynget ud i mere sikre baner lngere fra Solen.

Lutetia, som er omtrent 100 kilometer stor, kan vre blevet slynget ud fra de indre dele af det unge Solsystem, fordi den passerede tt forbi en af stenplaneterne og fik sin bane drastisk ndret [6]. Et mde med den unge Jupiter under asteroidens vandring til sin nuvrende bane kan ogs forklare den store ndring af Lutetias bane [7].

Vi tror, at sdan en udslyngning m vre sket for Lutetia. Den havnede som en ubuden gst i asteroidebltet og er blevet hngende der i fire milliarder r, fortstter Pierre Vernazza.

Tidligere undersgelser af dens farve og overfladeegenskaber havde vist, at Lutetia er et meget usdvanligt og ganske mystisk medlem af asteroidebltet. Tidligere kortlgninger har vist, at lignende asteroider er meget sjldne og udgr mindre end 1 % af asteroidebestanden i bltet. De nye opdagelser forklarer, hvorfor Lutetia er anderledes den er en meget sjlden rest fra det oprindelige materiale, der dannede stenplaneterne.

Lutetia lader til at vre den strste, og en af de meget f, rester af noget sdant materiale i asteroidebltet. Af denne grund er asteroider som Lutetia ideelle ml for fremtidige missioner, der skal hente prver hjem til Jorden. S kunne vi i detaljer undersge oprindelsen af stenplaneterne, herunder Jorden, siger Pierre Vernazza afslutningsvis.

Noter

[1] Det elektromagnetiske spektrum reprsenterer det komplette spnd af blgelngder, der dkkes af de forskellige former for elektromagnetisk strling. Synligt lys er den mest velkendte type, men der findes mange andre. Mange af disse typer af strling bliver brugt i hverdagen, eksempelvis radioblger, mikroblger, infrardt og ultraviolet lys samt rntgenstrler.

[2] Rumsonden Rosetta, der er p vej mod komet 67P/Churyumov-Gerasimenko, flj forbi Lutetia den 10. juli 2010.

[3] Rosettas OSIRIS-kamera har leveret data i ultraviolet lys, ESOs NTT har leveret data i synligt lys, mens NASAs Infrared Telescope Facility p Hawaii og rumteleskopet Spitzer har leveret data i henholdsvis nr- og midt-infrardt lys.

[4] Enstatit-kondritter (E-kondritter) er en unik klasse af meteoritter, som tegner sig for kun ca. 2 % af de meteoritter, der er fundet. Den usdvanlige mineralske og kemiske sammenstning af E-kondritter er i overensstemmelse med tanken om, at de er blevet dannet forholdsvis tt p Solen. Det bliver desuden stttet af isotop-mlinger (bekrftet for ilt, kvlstof, ruthenium, krom og titan): E-kondritter er den eneste gruppe af kondritter, der har den samme isotop-profil som Jord-Mne-systemet. Dette tyder strkt p, at Jorden er blevet dannet af materiale af enstatit-kondrit-typen og ogs, at E-kondritter er blevet dannet i omtrent samme afstand fra Solen som Jorden.

Dertil er det for nylig blevet sandsynliggjort, at dannelsen ud fra legemer bestende af enstatit-kondritter kan forklare Merkurs usdvanlige og hidtil uforklarlige sammenstning. Det tyder p, at Merkur i lighed med Jorden er blevet sat sammen af enstatit-kondrit-lignende materialer.

[5] Selv om de alle blev dannet af lignende materialer, er det fortsat et mysterium, hvorfor de tre inderste planeter er s forskellige.

[6] Denne proces er meget lig den gravity assist-metode, der bliver brugt for at ndre retningen og hastigheden af rumsonder ved at f dem til at flyve tt forbi en planet.

[7] Nogle astronomer mener, at gaskmpen muligvis har ligget tttere p Solen i Solsystemets tidligste barndom, fr den bevgede sig udad til sin nuvrende position. Det vil have forstyrret banerne for de andre objekter i det indre Solsystem p grund af Jupiters enorme tyngdepvirkning.

Mere information

Denne forskning prsenteres i artiklen Asteroid (21) Lutetia as a remnant of Earths precursor planetesimals, der udkommer i tiddskriftet Icarus.

Holdet bestr af P. Vernazza (Laboratoire dAstrophysique de Marseille (LAM), Frankrig; det Europiske Syd Observatorium, Tyskland), P. Lamy (LAM, Frankrig), O. Groussin (LAM, Frankrig), T. Hiroi (Department of Geological Sciences, Brown University, USA), L. Jorda (LAM, Frankrig), P.L. King (Institute for Meteoritics, University of New Mexico, USA), M.R.M. Izawa (Department of Earth Sciences, University of Western Ontario, Canada), F. Marchis (Carl Sagan Center at the SETI Institute, USA; IMCCE, Observatoire de Paris (OBSPM), Frankrig), M. Birlan (IMCCE, OBSPM, Frankrig), R. Brunetto (Institut d'Astrophysique Spatiale, CNRS, Frankrig).

ESO, det Europiske Syd Observatorium, er den mest fremtrdende internationale astronomi-organisation i Europa og verdens mest produktive astronomiske observatorium. ESO har i dag flgende 15 medlemslande: Belgien, Brasilien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz og Storbritannien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og strig. ESOs aktiviteter er fokuseret p design, konstruktion og drift af jordbaserede observationsfaciliteter for at muliggre vigtige videnskabelige opdagelser inden for astronomi. ESO spiller ogs en ledende rolle for at fremme og organisere samarbejdet inden for astronomisk forskning. I Chile driver ESO tre unikke observatorier i verdensklasse: La Silla, Paranal og Chajnantor. P Paranal driver ESO Very Large Telescope (VLT), der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium til observationer i synligt lys samt to kortlgningsteleskoper. VISTA arbejder i infrardt lys og er verdens strste kortlgningsteleskop, mens VLT Survey Telescope (VST) er det strste teleskop, der udelukkende er bygget til at kortlgge himlen i synligt lys. ESO er den europiske partner i et revolutionerede astronomisk teleskop kaldet ALMA, det strste igangvrende astronomiske projekt. ESO planlgger i jeblikket et 40 meter optisk/nr-infrardt teleskop kaldet European Extremely Large Telescope (E-ELT), der vil blive verdens strste je mod himlen.

Links

Kontakter

Michael Linden-Vrnle
Tycho Brahe Planetarium
Copenhagen, Denmark
Tel: +45 33 18 19 97
Email: mykal@tycho.dk

Pierre Vernazza
ESO, Astronomer
Garching bei Mnchen,, Germany
Email: pvernazz@eso.org

Philippe Lamy
Laboratoire d'Astrophysique de Marseille, Directeur de Recherche
Marseille, France
Tel: +33 49 105 5932
Email: philippe.lamy@oamp.fr

Richard Hook
ESO, La Silla, Paranal, E-ELT & Survey Telescopes Press Officer
Garching bei Mnchen, Germany
Tel: +49 89 3200 6655
Mobil: +49 151 1537 3591
Email: rhook@eso.org

Connect with ESO on social media

Dette er en oversttelse af ESO pressemeddelelse eso1144 lavet af ESON - et netvrk af personer i ESOs medlemslande, der er kontaktpunkter for medierne i forbindelse med ESO nyheder, pressemeddelelser mm.
Brug af ESO billeder og videoer
Are you a journalist? Subscribe to the ESO Media Newsletter in your language.

Om pressemeddelelsen

Pressemeddelelse nr.:eso1144da
Navn:Asteroid (21) Lutetia
Type:Solar System : Interplanetary Body : Asteroid
Facility:New Technology Telescope
Science data:2011Icar..216..650V

Billeder

An image of the strange asteroid Lutetia from the ESA Rosetta probe
An image of the strange asteroid Lutetia from the ESA Rosetta probe
tekst kun tilgngelig p engelsk
Artist's impression of the asteroid Lutetia making a close approach to a planet in the early Solar System
Artist's impression of the asteroid Lutetia making a close approach to a planet in the early Solar System
tekst kun tilgngelig p engelsk
Artist's impression of the development of the Solar System
Artist's impression of the development of the Solar System
tekst kun tilgngelig p engelsk

Videoer

The unusual history of the asteroid Lutetia
The unusual history of the asteroid Lutetia
tekst kun tilgngelig p engelsk

Se ogs...

Send us your comments!
Subscribe to receive news from ESO in your language
Accelerated by CDN77